Om mig

Jeg hedder i virkeligheden Claus Toke Sellner Winding Reunert.

Claus kommer fra H.C. Andersens eventyr om Lille Claus og Store Claus.

"O du er en lykkelig Mand!" sagde store Claus, "troer Du, jeg ogsaa faaer Havqvæg, naar jeg kommer ned paa Bunden af Aaen!"  "Jo, det skulle jeg tænke," sagde lille Claus, "men jeg kan ikke bære dig i Sækken hen til Aaen, Du er mig for tung, vil Du selv gaae der hen og saa krybe i Posen, saa skal jeg med største Fornøielse kaste dig ud."
“O du er en lykkelig Mand!” sagde store Claus, “troer Du, jeg ogsaa faaer Havqvæg, naar jeg kommer ned paa Bunden af Aaen!”
“Jo, det skulle jeg tænke,” sagde lille Claus, “men jeg kan ikke bære dig i Sækken hen til Aaen, Du er mig for tung, vil Du selv gaae der hen og saa krybe i Posen, saa skal jeg med største Fornøielse kaste dig ud.”

Da jeg kun var tre måneder gammel, blev jeg syg og kom på hospitalet. I lang tid kunne lægerne ikke finde ud af, hvad jeg fejlede, og som månederne gik, blev jeg dårligere og dårligere. Min mor siger, at jeg til sidst var helt blå. Hun mistede håbet om, at jeg ville overleve. Men sygeplejerske kunne se, at jeg kæmpede som en gal, lissom Lille Claus kæmper mod Store Claus. Så de kaldte mig Lille Claus. Efter tre måneders hård sygdom fandt man endelig ud af, hvad jeg fejlede. Jeg kom i behandling, tog godt imod den og fik det straks bedre. Diagnosen var Cystisk Fibrose, en alvorlig lungesygdom, som gav mig et anderledes perspektiv på livet end de fleste. Man regnede dengang med, at jeg ville leve til jeg var omkring 30 år gammel.

Toke var min fars og mors navn til mig, og det som jeg altid er blevet kaldt. Navnet kommer fra vikingeromanen Røde Orm af den svenske forfatter Frans G. Bengtsson, hvor Toke er Røde Orms bedste ven. Jeg tager sikkert fejl, men jeg ville sådan ønske, at navnet er beslægtet med det svenske ord ‘tokig’. Är du tokig!?, siger man i Sverige, lissom vi siger: Er du tosset!? En tok er på svensk en person med dårlig intelligens, altså en tåbe. Men man kan også sige: Jag är tokig i henne, som i: Jeg er helt tosset med hende. At være tosset kan betyde mange ting. Skør, rasende, forelsket og dum! Ikke ufarligt, men mere charmerende end at være røvkedelig.

Sellner er min fars efternavn. Min farfar var leder af den tyske opera i Berlin fra 1961, hvor muren kom, og frem til 1972, kort efter min fødsel. Tysk højkultur i en tid, hvor alle slikkede sår efter anden verdenskrig. Min farfar havde meldt sig ind i nazipartiet i 1937 for at kunne få job som teaterdirektør i Oldenburg, og i krigens allersidste dage blev han også sendt i krig, som fører af en mindre enhed, som han ikke havde den fjerneste forstand på at lede.

Min farfar (med ryggen til) spillede i 1973 hovedpersonen i filmen Der Fußgänger. I rollen som hans skeptiske søn ses - min far!
I 1973 spillede min farfar (med ryggen til) hovedrollen i filmen Der Fußgänger. I rollen som hans skeptiske søn ses – min far!

Efter krigen fik han på grund af naziforbindelsen arbejdsforbud (Berufsverbot) i en årrække, indtil han gjorde et stærkt comeback og altså endte med at lede en af Vesttysklands fineste kulturinstitutioner. Min far var ikke stolt af det. Hippietiden nærmede sig, nye vinde blæste, min far tog på rejse, og en dag mødte han min mor. Og min morfar. Og så flyttede han til Danmark.

Hele min barndom og ungdom hed jeg Claus Toke Sellner. Men lissom min far ikke havde det bedste forhold til sin far, havde jeg det også svært med min. Så da jeg blev gift med min første kone, besluttede vi begge to at tage min mors fødenavn, altså min morfars efternavn. Reunert.

Min morfar på reportage i radiovognen.
Min morfar på reportage i radiovognen.

Min morfar var østriger. Han var kommet til Danmark som flygtning, fordi han havde arbejdet aktivt på venstrefløjen imod nazismens fremmarch i Tyskland i 1930’erne. Min mormor var med i hjælpearbejdet omkring flygtninge, der kom til København, og har altid fortalt, at det var kærlighed ved første blik, da de mødtes. Efter krigen blev min morfar en pionér indenfor dansk radio og skabte den såkaldte feature, forløberen for radiomontagen. Han døde i november 1971, mens jeg netop var indlagt og alvorligt syg, så jeg har aldrig selv kendt ham, men myten om ham var stærk i familien, og da jeg selv skulle til at stifte familie, valgte vi hans navn.

Winding kommer fra Laura. Hende er jeg gift med. Hun proppede Reunert ind i sit navn, og jeg proppede Winding ind i mit. Så nu hedder jeg Claus Toke Sellner Winding Reunert.

Det er et langt navn, længere end forventet. Og ligefrem poetisk kan man ikke kalde det. Men jeg kan godt lide det. Mit liv er indlejret i det navn. Og lissom navnet er mit liv blevet en hel del længere end forventet. Men det er en anden historie.

En tanke om “Om mig

Skriv et svar