Så blev det den 3. september

Så blev det den 3. september… ak, sommeren randt endegyldigt på hæld.

Men hvilken sommer?! På én gang sommeren hvor jeg så allerflest mennesker – og bevægede mig allermindst.

Den sommer, hvor jeg følte mig på én gang mere død og levende end nogensinde før.

Kom an, efterår. Kom an, mørke. Kom an, tørre, døde blade, regn og rusk og truende skyer. Luk jer om mig og se om I kan få mig ned med nakken. Lige nu tror jeg, det er mig der sidder med de bedste kort.

Skriv et svar